Piskesmæld
Lider du af bl.a. kvalme, svimmelhed, hovedpine, migræne, træthed, uoplagthed, synsforstyrrelser, læsebesvær, koncentrations-besvær, nedsat hukommelse, talebesvær, nakke- og rygsmerter…?
Disse symptomer kan muligvis være forårsaget af et piskesmæld, eller lignende årsager, som hvis du f.eks. er væltet på cyklen eller faldet på ski-ferien m.m.
Behandling af fysiske symptomer
I starten af behandlingsforløbet arbejder jeg som regel med afspændning af kroppen og centralnervesystemet ved hjælp af Kranio Sakral Terapi.
Dette er en rigtig god start, da både krop og sind bliver let og afspændt, med færre smerter til følge.
Desuden er der ofte behov for, at afhjælpe af dine andre fysiske symptomer ved hjælp af anden manuel behandling.
Det er samtidig vigtigt at genoprette de muskulære ubalancer i kroppen, der ofte forårsager dysfunktioner og smerter.
Oplever du, at du alt for hurtigt bliver træt og spændt i din ryg og nakke, og at du har svært ved at bære dit hoved på halsen ?
Løsningen på dette problem vil typisk være ” stabilitets-træning ”.
Dvs. at vi skal arbejde med de muskler der støtter og stabiliserer alle dine led. Primært bækken, hoved og rygsøjle.
Det er de muskler der bla.a. stabiliserer rygsøjlens oprejste stilling.
Disse muskler kaldes for de ” stabiliserende muskler ” og er også kendt som ” det indre muskel-korset ”.
Efter et piskesmæld eller lignende får nogle af disse muskler ofte nedsat deres funktion i større eller mindre grad.
Det medfører desværre, at ” bevæge-musklerne ” ( de store, overfladiske muskler ) overtager den stabiliserende funktion.
F.eks. at stabilisere rygsøjlens oprejste stilling.
Bevæge-musklerne er ikke skabt til denne stabiliserende funktion, og bliver derfor konstant overbelastet med spændinger, smerter og træthed til følge.
Kroppen skal lære at aktivere og bruge de vigtige stabiliserende muskler igen, så det ikke er bevæge-musklerne der skal klare denne ” stabiliserende ” funktion.
Når de stabiliserende muskler igen kan arbejde optimalt, kan vi genskabe stabilitet og balance omkring din ryg, hals og nakke, og dermed reducere overbelastningen af bevæge-musklerne.
Kognitive symptomer
Vi taler også om, hvad du selv kan gøre, for at reducere de kognitive lidelser, ved hjælp af f.eks. strukturerede hvil og pauser fordelt på hverdagen, eller en fornuftig fordeling af dine reccourser i løbet af ugen.
Synsforstyrrelser
Har du synsforstyrrelser - ofte i form af " samsyns-problemer " - kan det ofte være en stor hjælp, at arbejde med syns-træning.
Dvs. øjen-øvelser, hvor du arbejder med at blive bedre til at fokusere.
F.eks på en tekst eller lignende.
Din samlede situation
Desuden er det vigtigt at tale om din samlede situation :
Arbejde, familieliv, socialt netværk, fritid, sygemelding, økonomi, erstatning, fremtiden m.m. samt hvordan du tackler symptomerne på den bedste måde.
Kosttilskud og madvaner
Der er ingen tvivl om, at sunde kostvaner og regelmæssige måltider vil hjælpe på både dit humør og energi-niveau, samt på dine fysiske symptomer.
Vi taler om, hvordan du lettest kan integrere nye og bedre madvaner i din hverdag.
Behandlingsforløbet
Længden af behandlingsforløbet kan variere meget, alt afhængigt af skadens omfang.
Prognosen er dog som regel bedst, hvis du starter behandlingen hurtigt efter at skaden er sket.
Husk at behandlingen altid foregår i dit tempo.